Smart-mail

Dit moderne nyhedsbrev

Indhold med kvalitet bliver læst

Vi målretter eksempelvis mod investorer eller kunder. Den rigtige historie til den rigtige målgruppe på det rette tidspunkt. Så bliver dine nyhedsbreve læst.

Presseomtale

Goodwill og branding

Proaktiv pressekontakt

Pressehistorier er ikke reklame. I det proaktive pressearbejde udvikler vi historierne, så medierne vil bringe dem. Og får dem anbragt i de medier, som er de rigtige for din virksomhed.

Sociale medier

Fokus på indhold

Linkedin i centrum

Linkedin er netværk. Facebook er reklame. Begge sociale medier er vigtige, men kan ikke bruges på samme måde. Vi arbejder med at differentiere, så du og din virksomhed får feedback begge steder. Det handler om at levere det rigtige indhold.

Hjemmeside

Flow og flere besøgende

Nyheder giver trafik

Indholdet i nyhedsbrev, presseomtale og sociale medier giver muligheder for en aktiv hjemmeside, som kan trække trafik fra både kunder og stakeholders. Vi arbejder med at skabe synergi på tværs af alle indsatser.

Tilbud til medlemmer af NSE

Tilbuddet er åbent for alle

Har du en lille virksomhed, er iværksætter eller på vej med en start-up, så kan du have fordel af en samarbejdsaftale, som giver dig en billig og enkel kommunikationsløsning med plads til at vokse i.

Hvis du melder dig ind i NSE, får du alle de ekstra fordele med, som det giver at være i et netværk.

Christina Yoon Petersen
Christina Yoon PetersenGrundlægger af NSE
“Jeg er glad for, at vi nu kan udvide vores tilbud til NSE’s medlemmer med kommunikation og presse. Jeg kender Lars Kaaber som en dygtig og erfaren kommunikationsekspert, der allerede har hjulpet mig med at få artikler om NSE i dagspressen.”
Lars Kaaber
Lars KaaberIndehaver af Kaabers Kommunikation, partner i NSE
“Jeg brænder for alt, hvad der handler om vækst, nye ideer og innovation. Mine kompetencer indenfor kommunikation er brede. I de senere år har jeg især fokuseret på content marketing, fundraising og pressearbejde.”

Enkelt og billigt

Sådan arbejder vi


Vi har valgt fire kommunikationskanaler:
Smart-mail, presseomtale, Linked-in og hjemmeside.
Det er fire kanaler, som er gode til brandbuilding, PR og til at opbygge relationer til stakeholders som f.eks. investorer, samarbejdspartnere og beslutningstagere.
De spiller godt sammen og giver synergi i kommunikationen, fordi historier og budskaber kan deles over alle fire kanaler.
Du har hele tiden kontrol over, hvad der kommunikeres, men du skal ikke bruge ret meget tid på det.
Vi regner med, at et månedligt møde på en time er nok til at sætte nye historier på dagsordenen og evaluere den løbende indsats.
Og når du er med, er du aldrig længere væk fra et godt råd end din telefon, hvis du skulle komme i uføre med risiko for tab af omdømme.
Vi har skåret alt det fancy væk for kommunikationen skal være effektiv – ikke nødvendigvis fancy.
Det er budskaberne og den gode historie, der giver den positive omtale – ikke størrelsen af pengepungen.
Selvfølgelig er det ikke gratis, det vi har skruet sammen, men du kan komme et godt stykke vej for under 2.500 kroner om måneden.
Vi tilpasser prisen til dit behov, og har det som en selvstændig målsætning, at det skal være billigt – men med kvalitet.
Gennem NSE er det muligt at nå længere ud til flere interessante mennesker, som kan gå hen og blive vigtige for din virksomhed i fremtiden.
Vi vil bruge NSE som en del af kommunikationsplatformen, så din virksomheds gode historie også bliver netværkets.
Det vil øge kendskabet til den enkelte virksomhed i hele netværket og forbedre mulighederne for at hjælpe og støtte hinanden.

Det får du – OUTPUT


Du får et nyhedsbrev med eget logo.
Indhold produceres af os på baggrund af input fra dig, som vi får på et månedligt møde af cirka en times varighed.
Målgrupper fastlægger vi i fællesskab ud fra dine behov, og via promovering og eksponering på de platforme, som din virksomhed er i berøring med og gennem NSE-samarbejdet, sørger vi for både en generisk vækst i antallet af modtagere og gennemfører målrettede kampagner.
Vi arbejder i et avanceret high-end system, som sammen med vores erfaring og kendskab til mediet sikrer dig høje åbningsrater og en stor klik-frekvens.
De historier, vi udvikler til Nyhedsbrevet, kan i en redigeret form få et andet liv, som en nyhed på din egen hjemmeside.
Vi vil også promovere medlemmernes gode historier på NSE’s platforme – både på hjemmesiden, i Linkedin-gruppen og via Facebook. Det giver en spin-off effekt, som vi udnytter via Smart-Mails til at gøre din virksomheds nyhedsbrev mere kendt og få flere abonnenter.
På den måde vil du nå længere ud, og dine relationer til stakeholders og interessenter vil blive styrket.
Vi har øjet for, hvordan de historier, der ligger i din virksomhed, skal skæres og vinkles for at kunne komme i medierne.
Vi arbejder med pressen proaktivt og kontinuerligt, og kigger hele tiden efter, hvor åbningen for positiv omtale er til stede.
På det månedlige statusmøde af cirka en times varighed vil vi foreslå konkrete vinkler og historier på din virksomhed, som vi kan arbejde med at få positivt omtalt i pressen.
Positiv presseomtale af din virksomhed, dit produkt eller dig selv, er ikke den letteste disciplin – for at sige det lige ud, er det ret svært og kræver både kompetencer, ihærdighed og tålmodighed. Til gengæld er positiv presse, når det lykkes, det mest virkningsfulde greb til at øge kendthed og omdømme.
Linkedin spiller rigtig godt sammen nyhedsbreve og genererer trafik til din hjemmeside.
Linkedin er også fremragende til relationsopbygning og til at skaffe leads.
Sammen finder vi ud af, hvordan vi bedst positionerer din virksomhed på Linkedin og opretter den virksomhedsside, fremvisningsside eller gruppe, som passer bedst til din virksomhedsprofil og formål med at bruge Linkedin.
Indholdet genereres primært fra de historier, som vi udvikler til nyhedsbrev, hjemmeside og det proaktive pressearbejde, redigeret og skåret til, så de passer til mediet.
Facebook spiller anden violin i vores arbejde, men vi kan rådgive om, hvordan brug af FB kan understøtte andre kommunikationstiltag.

Og – RÅDGIVNING


Vi vil holde det enkelt, så i stedet for at levere en forkromet strategi, foretrækker vi at opstille få og enkle mål med kommunikationen. Du vil altså ikke blive præsenteret for 20 siders strategi fyldt med amerikanske buzz-words.
På vores indledende møde af cirka en times varighed vil vi fokusere på at få svar på tre enkle spørgsmål:

Hvem vil du være?
Hvad vil du være kendt for?
Hvem vil du tale til?

Med disse pejlemærker kan vi samarbejde, og med nogle klare målbare ambitioner kan vi løbende evaluere. Derfor skal vi også svare på:

Hvordan måler vi succes?

Så har vi en funktionel strategi og en ramme for tilbagemeldinger, som hverken kræver stort tidsforbrug fra din eller vores side.

Hvis du på et senere tidspunkt øger dine ambitioner på kommunikationsfeltet, kan vi give sparring på, hvordan man fornuftigt tager de næste skridt.

Skal du i fjernsynet, interviews til en avis eller optræde for en stor forsamling er det en god idé at øve sig på forhånd. Vi har kompetencerne til at give dig kvalificerede råd og feedback, så dine budskaber skæres rigtigt til og når ud over kanten.

Vi kan også arrangere egentlig medietræning i et studie under de forhold, som man møder i virkeligheden. Det bliver så efter individuel aftale.

Mediebilledet er i stadig forandring. Hvad der var smart i går virker ikke i dag. Vi følger med i udviklingen og øger hele tiden vores kompetencer inden for vores felt – og vi deler dem gerne med dig og din virksomhed.
Vi ser en samarbejdsaftale med din virksomhed som dynamisk og vi tilpasser os hele tiden for at optimere output. Er der noget nyt på markedet, skal det prøves af for at se, om det virker.
Skulle du eller din virksomhed komme i uføre, hvor omdømmet står på spil, så er det vigtigt, at man gør det rigtige første gang. Når du er med i samarbejdet, er du aldrig langt væk fra kompetent krisehåndtering i forhold til medier og omdømme.

Vi har mange års erfaring og kommer med det samme, når du ringer. Det er tryghed for at en dårlig situation ikke udvikler sig til en katastrofe.

Hvordan kommer du i gang?

Ring til mig
Læs om presseomtale
Få mit nyhedsbrev
Send mig en mail
Læs om smart-mail